Skattefri kørselsgodtgørelse – krav til lønnens størrelse
En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når de kører erhvervsmæssigt i egen bil. Kørselsgodtgørelsen skal være en ekstraudgift for arbejdsgiveren, eller sagt på en anden måde medarbejderen må ikke på nogen måde have ydet kompensation til arbejdsgiveren mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.
Erhvervsmæssig kørsel og skattefri kørselsgodtgørelse
Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i forbindelse med et indtægtsgivende ansættelsesforhold.
Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:
- Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder (60-dages-reglen)
- Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
- Kørsel inden for samme arbejdsplads.
Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.
Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse. Satserne for kørsel i egen bil er følgende:
Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2017
Årlig kørsel Maksimal
pr. arbejdsgiver kørselsgodtgørelse
0-20.000 km 3,53 kr.
over 20.000 km 1,93 kr.
Ingen kompensation til arbejdsgiveren
Skattefrihed for kørselsgodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke via lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. Der er eksempelvis tale om kompensation til arbejdsgiveren, hvis:
- Det aftales, at lønnen udgør et mindre beløb mod, at arbejdsgiveren udbetaler godtgørelse, også selv om der er tale om en generel lønnedgang eller endog blot udvises løntilbageholdenhed
- Der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end vedkommende ellers kunne have fået, mod at der udbetales skattefri godtgørelse
- Der udføres ubetalt merarbejde mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.
Har medarbejderen kompenseret arbejdsgiveren, vil udbetalte kørselsgodtgørelser være skattepligtige.
Praksis om kompensation / krav til lønnens størrelse
I 2006 afgav Skatterådet et bindende svar om kørselsgodtgørelse til kontrollører ved fodboldkampe. Lønnen udgjorde 100 kr. pr. time beregnet fra det tidspunkt, hvor kontrolløren kørte hjemmefra, og indtil han var hjemme igen. Skatterådet godkendte, at kørselsgodtgørelsen til kontrollørerne var skattefri.
I 2014 tog Skatterådet stilling i en sag om skattefri rejsegodtgørelse, hvor der gælder samme krav om modregningsforbud mv. Sagen omhandlede skattefri diæter til litauiske medarbejdere ansat i en dansk virksomhed. Personerne skulle udføre arbejde i Danmark inden for bygge- og anlægsbranchen. Timelønnen var varierende og udgjorde 12,50 kr., 18,00 kr. og 23,00 kr. afhængig af om personen var ufaglært eller faglært. Ved overarbejde var timelønnen dog tre til fire gange så høj. Diætsatserne til medarbejderne varierede også og udgjorde fra 360 kr. til 650 kr. om dagen. Skatterådet fandt ikke, at lønnen var ”tilstrækkelig” til, at diæterne kunne udbetales skattefrit.
I 2017 har Skatterådet igen taget stilling til, om kørselsgodtgørelse var skattefri – om lønnen var ”tilstrækkelig”. Der var tale om fodboldspillere, der typisk indgik en kontrakt på 3 år med en ligaklub. Spillerne var måske kommende talenter på en fodboldbane, men endnu ikke på et så etableret niveau, at indsatsen berettigede til en større aflønning. I den ene af de kontrakter, der blev forelagt Skatterådet, fik spilleren en løn på 37.000 kr. i det første år af kontraktperioden samt kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, dog maksimeret til 20.000 kr. pr. år. Fodboldklubben gjorde gældende, at den pågældende spiller ikke kompenserede fodboldklubben – lavere løn mod udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Klubben sandsynliggjorde dette ved at påvise, at lønniveauet for spillere med lang kørselsafstand svarede til lønniveauet for spillere på samme niveau og udviklingstrin, som spillere, der boede i umiddelbar nærhed af fodboldklubben. Skatterådet fandt derfor, at udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel var skattefri.