Luk

Dette site bruger cookies. Du kan læse omkring hvordan vi bruger dem i privacy policy.

19/05/2016

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Folketinget har vedtaget nye skatteregler for medarbejderaktier. De nye regler betyder, at medarbejderen først beskattes, når aktierne sælges, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst. Reglerne kan anvendes fra og med den 1. juli 2016.

Lønbeskatning af medarbejderaktier
Økonomiske fordele ved medarbejderaktieordninger beskattes normalt som lønindkomst, det vil sige en beskatning på omkring 56 %, hvis medarbejderen betaler topskat.

Arbejdsgiveren har fradrag for favørelementet i en medarbejderaktieordning, hvor der sker lønbeskatning. Der er således symmetri på indtægts- og fradragssiden.

Aktieindkomstbeskatning af medarbejderaktier
Fra og med den 1. juli 2016 kan der etableres medarbejderaktieordninger, hvor et favørelement først beskattes, når aktierne sælges. Beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Sagt på en anden måde – der er skattefrihed på det tidspunkt, medarbejderen opnår fordelen i form af erhvervelse af aktier til en favørkurs. Først ved salg af aktierne, når medarbejderen alt andet lige får kontanter i hånden, skal en opnået fordel beskattes.

De nye regler gælder kun for personer i ansættelsesforhold, og en række betingelser skal være opfyldt for, at der er skattefrihed ved modtagelse af medarbejderaktierne mv. Disse betingelser er i hovedtræk følgende:

  • Der skal være tale om aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
  • Medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse
  • Modtagne købe- og tegningsretter må ikke kunne overdrages
  • En køberet indeholder en ret for enten medarbejderen eller arbejdsgiverselskabet til at erhverve eller levere aktier
  • Der kan årligt tildeles aktier mv. for en samlet værdi på indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiver
Arbejdsgiverselskabet har ikke fradrag for den skattemæssige fordel – favørkurselementet – som medarbejderen modtager. Dette er ”betalingen” for, at medarbejderen først beskattes på salgstidspunktet, og at fordelen kun beskattes som aktieindkomst.

Ecomentor bliver del af Christensen Kjærulff

Læs mere

Revision og regnskab

Lad os give dig mere frihed i hverdagen.

Læs mere

Mere frihed i hverdagen?

Hvad enten du repræsenterer et stort selskab, en mindre virksomhed eller dig selv, tager vi udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Læs mere