Luk

Dette site bruger cookies. Du kan læse omkring hvordan vi bruger dem i privacy policy.

03/04/2023

Lovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forhøjer maksimum for fradrag for faglige kontingenter og strammer reglerne for fradrag for private lønforsikringer.

Fradrag for fagligt kontingent
Efter gældende regler har lønmodtagere skattemæssigt fradrag for udgifter til fagligt kontingent. Fradraget er betinget af, at den faglige forening indberetter kontingentindbetalingen til Skattestyrelsen.

Den indberettede kontingentindbetaling medregnes som et fradrag på årsopgørelsen, dog kan årets fradrag maksimalt udgøre 6.000 kr.

Det foreslås, at det maksimale årlige fradrag forhøjes til 7.000 kr.

I 2023 vil det maksimale fradrag fortsat være på 6.000 kr., men fra og med indkomståret 2024 vil fradraget efter forslaget udgøre maksimalt 7.000 kr.

Fradrag for private lønforsikringer
Udgifter til arbejdsløshedsforsikringer er der skattemæssigt fradrag for. Den mest udbredte arbejdsløshedsforsikring er igennem et medlemskab af en A-kasse.

En del forsikringsselskaber tilbyder private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer). Udgifter til sådanne lønforsikringer er der også skattemæssigt fradrag for.

Skatteministeren foreslår, at der fra og med indkomståret 2024 kun er fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis personen i indkomståret har betalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en A-kasse.

Ecomentor bliver del af Christensen Kjærulff

Læs mere

Revision og regnskab

Lad os give dig mere frihed i hverdagen.

Læs mere

Mere frihed i hverdagen?

Hvad enten du repræsenterer et stort selskab, en mindre virksomhed eller dig selv, tager vi udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Læs mere