Luk

Dette site bruger cookies. Du kan læse omkring hvordan vi bruger dem i privacy policy.

23/12/2016

Iværksætterkonto

Går du og drømmer om at blive selvstændig, så bør du kende til de muligheder som anvendelsen af en iværksætterkonto giver.

Kort fortalt går reglerne ud på, at du kan spare op til køb af en virksomhed i årene op til etableringen, samtidig med at du får et skattemæssigt fradrag svarende til opsparingen. Alt efter din indkomsts størrelse kan det give et fradrag i topskatten. I stedet for at påbegynde afskrivninger, og dermed få skattefradrag efter etablering, så giver iværksætterkonto mulighed for tidsmæssigt at fremrykke fradrag, man ellers ville have fået senere.

Det maksimale beløb, du kan opspare hvert år, udgør 60 % af din løn, men du kan også vælge at opspare et mindre beløb.

En betingelse for at få fradraget er, at beløbet indskydes på en såkaldt iværksætterkonto i et pengeinstitut inden den 15. maj i året efter opsparingsåret. Er der sket etablering inden 15/5, så indskydes ikke penge på en bankkonto – man får blot fradraget.

Et eksempel kan belyse, hvorledes reglerne virker:

Betaler du topskat, og vælger du at opspare det maksimale beløb på f.eks. 100.000 kr. i 2016 ved indskud på en iværksætterkonto, så angiver du de kr. 100.000 som fradrag på din selvangivelse for 2016 og får straks en skattebesparelse på cirka 56.000 kr. Inden den 15. maj 2017 skal du indbetale de 100.000 kr. på en iværksætterkonto. Da skattebesparelsen er på 56.000 kr., skal du i realiteten kun selv finansiere 44.000 kr. af den samlede indbetaling på 100.000 kr.

Når du har etableret din virksomhed, så frigiver banken beløbet, der står på iværksætterkontoen.

Ordningen kan udstrækkes til at omfatte de første 5 år efter etablering. Det betyder, at du kan få betydelige fradrag på din selvangivelse også efter etableringen, og dermed få skabt en bedre likviditet til yderligere investeringer eller til afvikling af lån i banken.

Så går du med overvejelser om etablering af virksomhed, eller har du etableret personlig virksomhed inden for de seneste år, så kontakt os for en drøftelse af, hvordan du eventuelt kan få gavn af reglerne om iværksætterkonto.

Ecomentor bliver del af Christensen Kjærulff

Læs mere

Revision og regnskab

Lad os give dig mere frihed i hverdagen.

Læs mere

Mere frihed i hverdagen?

Hvad enten du repræsenterer et stort selskab, en mindre virksomhed eller dig selv, tager vi udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Læs mere