Corona-Hjælpepakker
Har din virksomhed modtaget Corona-hjælpepakker, så vær opmærksom på at:
- Alle virksomheder, der har modtaget lønkompensation skal indberette en lang række oplysninger til Erhvervsstyrelsen vedrørende grundlaget for den udbetalte kompensation. Er der tale om kompensation på kr. 1 mio. eller mere, så skal indberetningen følges af en revisorerklæring. Blandt de virksomheder, der har modtaget kompensation på under kr. 1 mio. sker der udelukkende stikprøveudvælgelse, og disse udvalgte skal ligeledes indhente en revisorerklæring.
- Er der tale om kompensation for faste udgifter kræves der ikke revisorerklæring, men virksomheden skal selv indberette de endelige beløb.
Der er forskellige frister for indberetning afhængig af hvilken periode, der er søgt for, men næste frist er 30/9 2021, og overskrides denne frist, så skal de modtagne beløb tilbagebetales til Erhvervsstyrelsen.
Ønskes Ecomentors assistance – uanset om der er krav om revisorerklæring eller ej – så kontakt din daglige kontakt hos Ecomentor nu.