Luk

Dette site bruger cookies. Du kan læse omkring hvordan vi bruger dem i privacy policy.

07/05/2018

Ingen ændrede skattepligtsregler inden sommerferien

Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at det lovforslag, som var sendt i høring om ændring af reglerne for indtræden af fuld dansk skattepligt, ikke bliver fremsat og behandlet i indeværende folketingssamling.

Ingen lovforslag før til efteråret
Den 26. februar 2018 havde Skatteministeriet et udkast til lovforslag klart, der skulle ændre de gældende regler om indtræden af fuld dansk skattepligt.

Udkastet blev vanen tro sendt i såkaldt høring hos en række interesseorganisationer. I høringsskrivelsen var anført følgende:

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af fuld skattepligt til Danmark. Dermed bliver det mere forudsigeligt, om fuld skattepligt indtræder for personer, som har bopæl her i landet, og som overvejer at påtage sig arbejde i Danmark.”

Interesseorganisationerne kunne indsende deres kommentarerer til lovforslagsudkastet inden den 23. marts. Det antages, at der er indkommet adskillige kommentarer. Disse ”plejer” at blive besvaret, og lovforslaget måske ændret på nogle punkter.

Lovforslaget var bebudet fremsat i Folketinget primo maj måned. Man har imidlertid opgivet at få lovforslaget fremsat i indeværende folketingssamling. Det betyder, at lovforslag tidligst bliver fremsat i den nye folketingssamling, der begynder den 2. oktober 2018 kl. 12.00.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker i den nye folketingssamling til efteråret.

Revision og regnskab

Lad os give dig mere frihed i hverdagen.

Læs mere

Mere frihed i hverdagen?

Hvad enten du repræsenterer et stort selskab, en mindre virksomhed eller dig selv, tager vi udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Læs mere

Branchespecifik rådgivning

Læs mere