Luk

Dette site bruger cookies. Du kan læse omkring hvordan vi bruger dem i privacy policy.

31/08/2015

BoligJobordningen er genindført

Folketinget har vedtaget at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015. Reglerne i 2015 er de samme, som vi har kendt de seneste år. I 2016 og 2017 bliver reglerne anderledes, nemlig en ”grøn” BoligJobordning, som skal vedtages i Folketinget til efteråret. Den nærmere udformning af de nye regler kendes endnu ikke.

Fradrag i 2015
Fradrag for arbejde udført i 2015 forudsætter, at der sker betaling senest den 29. februar 2016.

Det forventes, at man allerede fra og med den 1. oktober 2015 kan indtaste fradrag på SKATs hjemmeside.

Fradraget for lønudgifter udgør i 2015 fortsat 15.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år senest 31. december 2015. Et ægtepar kan fratrække maksimalt 30.000 kr., fordelt med 15,000 kr. til hver, og det er uden betydning, hvem der har betalt regningerne.

Der er ikke fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der er heller ikke fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af ejeren af denne, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig, som ejeren af fritidsboligen.

Håndværkerfradrag
Da der kun er fradrag for lønudgifter, skal håndværkeren specificere regningen. Har man fået en regning, hvor lønudgiften ikke er specificeret, kan det nås end nu, da en efterfølgende specifikation godkendes.

Fradraget kan foretages for vedligeholdelse og istandsættelse af familiens helårsbolig og feriebolig. Det gælder også, selv om boligen er beliggende i udlandet, når der skal betales dansk ejendomsværdiskat af boligen.

På SKATs hjemmeside findes en liste over de istandsættelsesudgifter mv., der giver ret til fradrag, og der er tale om en omfattende liste. Eksempler er isolering, reparation eller udskiftning af tag, tagrender, vinduer og døre. Og indvendigt omfatter de fradragsberettigede arbejder eksempelvis nyt køkken og badeværelse, gulv, malerarbejde og reparation eller udskiftning af varmeanlæg.

Der er ikke fradrag for lønudgifter, når der er tale om tilbygninger, ligesom flisebelægning af indkørsler og terrasser heller ikke giver ret til fradrag.

Er man lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsejer, har man kun fradrag for udgifter, som man selv skal betale. Udgifter, der betales via huslejen eller fællesudgifter, giver ikke ret til fradrag.

Servicefradrag
Servicefradraget omfatter blandt andet lønudgifter til rengøring, vask og strygning, børnepasning i hjemmet og havearbejde.

Der kan ikke foretages servicefradrag, hvis en fritidsbolig har været udlejet i 2015.

Kontakt Ecomentor og hør mere om, hvad BoligJobordningen betyder for dig.

 

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Ecomentor påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Ecomentor ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

Revision og regnskab

Lad os give dig mere frihed i hverdagen.

Læs mere

Mere frihed i hverdagen?

Hvad enten du repræsenterer et stort selskab, en mindre virksomhed eller dig selv, tager vi udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Læs mere

Branchespecifik rådgivning

Læs mere