Luk

Dette site bruger cookies. Du kan læse omkring hvordan vi bruger dem i privacy policy.

31/01/2020

Ændret beskatningsgrundlag for visse biler

Folketinget har vedtaget et ændret beskatningsgrundlag for visse biler.

Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgift
Efter registreringsafgiftslovens § 9 a, skal der i visse tilfælde ske fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og genberegning af registreringsafgift. Dette gælder blandt for leasingselskabers biler.

Folketinget har vedtaget, at beskatningsgrundlaget for fri bil, når sker genberegning af registreringsafgiften, udgør den genberegnede nyvognspris, når den er højere end den oprindelige pris. Beskatningsgrundlaget, indtil der sker genberegning, reguleres ikke.

Den genberegnede nyvognspris skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren.

Ændringen har virkning for biler, der stilles til rådighed for en medarbejder første gang fra og med den 1. februar 2020.

Lempelser for elbiler og pluginhybridbiler
Folketinget har vedtaget, at den planlagte stigning af registreringsafgiften for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler fra den 1. januar 2020 annulleres, og i stedet videreføres de i 2019 gældende satser for registreringsafgift for disse biler.

Endvidere har folketinget vedtaget, at der for perioden 1. april – 31. december 2020 indføres et fradrag i beskatningsgrundlaget for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler på 40.000 kr. opgjort på årsbasis. Denne nedsættelse af beskatningsgrundlaget gælder også for allerede indregistrerede biler.

 

Revision og regnskab

Lad os give dig mere frihed i hverdagen.

Læs mere

Mere frihed i hverdagen?

Hvad enten du repræsenterer et stort selskab, en mindre virksomhed eller dig selv, tager vi udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov.

Læs mere

Branchespecifik rådgivning

Læs mere